37 personer på Jægersprislejr

Tænk jer engang. Med børn deltog der 37 personer på Jægersprislejren og det var Lisbet T. + Anna, Annas veninder Marouska og Bushra, Thomas og Bente + Kristoffer, Hilmar og Anne Kvist + Caroline og Nicolai, Torben J. + Jonas, Markus, Jonathan og Naeim, Børge og Anne Marie, Carsten Bagge, Ann Mi + Frederikke, Sven, Annie, Dorte + Mette og Jesper, Bente og Jørgen, Anette S., Torben M. og Pia + lille Osvald og Axel, Nanna og Lars + Freya + Sisse.

Lejren startede først lørdag kl. 12 og i silende regn ankommer Ben Hurrianere fra nær og fjern. Vi var så mange at arrangørerne Børge og Anne Marie havde lavet bordhold. De var "ungeren", "de hurtige", "de smukke" og "de spændstige". Og Børge og Anne Marie havde udarbejdet program til hvad der skulle ske. Blandt andet skulle de 4 hold hver især finde på underholdning til efter aftenmaden.

Ny Multibane
Vi er de første til at tage den nye Multibane i brug der ligger på græsarealet bagved pigernes sovesal. Trods vedvarende regn er der mange der spiller fodbold. Flest børn og så Sven og mig selv. Det blev til 4 lange fodboldkampe og dertil hørende forstrækninger. Men sjovt var det og dejligt at ham der A.P. Møller skænkede banen til Centralforeningen.

Jægerspris Is
Som noget helt nyt fandt vi også på at gå til Prisen og købe en is. Efter at vi for nogle år siden havde fået et kulturchok da "Andersens is" var blevet til "Aages Vaffelhjørne" kunne vi nu konstatere at vores kære gamle isbod var overtaget af bageren, der nu kaldte isboden for Jægerspris Is. Genialt navn. Der var to is der var opkaldt efter de nye ejere. En "Rikke" og en "Vagn". Vi foreslog selvfølgelig, at de måtte have en "Andersen". Vi tror, at han ville tænke over forslaget.

Måske tænker han stadig.

Aftensmad
Der er intet nyt under solen og Bente stod som sædvanlig for aftensmaden. Kylling a la Bente, Men Bente havde også fået storartet hjælp af 2 snitteeksperter. Såvel Anette S. og Torben J. udførte en fremragende indsats under Bentes kyndige vejledning. Blandt andet blev jeg buet ud fordi jeg skar enderne af asparges i stedet for at knække dem af. Det hører jo heller ingen steder hjemme.
Men Bente. Maden var formidabel.

Underholdning:
Nu kom vi til aftenens ultimative højdepunkt, underholdningen.
Anne Marie mimede, at hun vaskede en elefant og så skulle først Nicolai, dernæst Markus og til sidst Jonas efterligne uden at de havde set de foregående. Til sidst så det ud som Jonas tapetserede en lejlighed. Et andet hold skulle agere at de foretog en hofteoperation. Sjovt at Børge og Anne Marie lige kom på det.
Et par klassikere var der selvfølgelig også. Blindefodbold og "find din sko". Hva de dog ikke finder på.
Og den evigt morsomme forhindringsbane, som de udvalgte ofre får lov til at gå igennem uden bind for øjnene for herefter at få bind for øjnene og så skal de igennem uden at vælte nogle forhindringer. I mellemtiden har vi fjernet alle forhindringerne. Hahaha. Den er altid sjov. Se lige disse youtube klip. Først går Anna igennem her og herefter Naeim her

Nattur
Vi var også mange, der tog på nattur og det var sjovt. Jeg havde nået at fortælle mine børn, at jeg kunne gå igennem skoven midt om natten, hvor det samtidig var overskyet og månen var væk og alligevel kunne jeg finde vej, Måske var det 20 år siden men visse vasse.
Vi gik til Jættestuen og de unge vågede at kravle ind. Nicolai valgte at blive undenfor og passe på sin mor. Men Jonas, Anna, Bushra, Marouska og Naeim var selvfølgelig inde. Herefter gik vi mod Majorens Bænk hvor den begyndede alzheimer viste sig. Anne Marie og jeg gik lidt nede bagved og forsøgte forgævres at guide førertroppen. Vi mente, at de gik helt forkert, men det var vist nok os der var galt på den.
Nå men op til Julianehøj. Se link til Julianehøj her.
Da vi kom derop sad Sven i bunden af Julianehøj og så uhyggelig ud. Men det gør han jo altid. Der var gys og gru og ind mellem var der nogle der tændte deres mobillys. Snyd. På vej hjem var der stemning for at kun den korte vej for at komme hurtigt hjem. Men jeg sagde, at vi kunne da bare gå hjem ad Langelinie.

Stifinderen
Og jeg sagde: "Følg mig"! Jeg kender jo skoven som min egen bukselomme. Men, men. men. Det var turen, hvor jeg fik inddraget mit stifindercerticifikat. Efter at jeg som anfører var faldet i en af Zambezis bifloder 2 gange, var der ikke mange der stolede på mig. Kun min gode ven Carsten. Og vi var ganske enige om, at ingen af os vidste hvor vi var henne.
Vi grinede meget på hjemvejen. Vi ville gerne have set den vej vi gik, men det var jo lidt mørkt. Om søndagen var vi ude for at finde ud af hvad der var gået galt. Vi var gået mere end helt forkert!
Samtidig et andet sted i skoven havde et Belfegore lignende spøgelse indtaget skoven. Hvor alle havde forladt Julianehøj er Anna, Marouska, Bushra, Naeim og Jonas igen på vej ind i Julianehøj og overraskes af et fuldstændigt stumt Belfegore spøgelse som jagter dem på hele hjemvejen. Ifølge vidneudsagn hed spøgelset Sven Belfegore.

Natmad
Der er intet som en god gang natmad efter en nattur. Og sov godt.

Søndag
Hurra - solen skinner.
Torben, Pia, Axel, Osvald, Lars, Nanna, Freya og Sisse ankommer til morgenmad søndag morgen med det gode vejr. Tak for det.

Et par særdeles friske unge mennesker tager endnu et par fordboldkampe på den nye multibane og efter frokost er der lagkage.
Torben Moesby har fødselsdag
Torben og Pia har taget 3 dejlige store lagkager med som vi glubende kaster os over,
Efter frokost og lagkage var der gåtur til vandet og en god weekend var ved at være ovre.

Vi slutter dog lige ved "Jægerspris is" for at nyde en rigtig dejlig vaffelis.
Tak for denne gang.

Torben Jørgensen

Foto: BAM, Thomas og Jørgen - youtube-klip: Jonas.