Information
Ben Hur er en gammel hæderkronet atletikklub, som startede i 1904. Motionsafdelingen startede i 1971. Ben Hur er en klub med mange traditioner og godt sammenhold og kammeratskab.
[ udvalg | kort over mosen ]
Ben Hur er en gammel hæderkronet atletikklub, som startede i 1904. Motionsafdelingen startede i 1971. Ben Hur er en klub med mange traditioner og godt sammenhold og kammeratskab.
[ udvalg | kort over mosen ]
Næste bestyrelsesmøder:
Interesserede kan uden problemer blive meldt ind i Ben Hur. Du skal blot møde op i Parken 10-15 minutter før normal træningstid (løb:17.00/gang:17.30). Ring evt. først til én fra bestyrelsen, så der en person der kan vise dig tilrette.
Du skal medbringe tøj til løb/gang. Et par gode løbesko/travesko er helt nødvendige.
Det koster naturligvis noget at være medlem. Helt præcis 550 kr om året. Men der er naturligvis ikke tale om at bordet fanger, hvis du dukker op til træning. Kom blot og træn med en periode og find ud af om vi og løb/gang/gymnastik er noget for dig.
Ben Hurs bankkonto er Danske Bank: reg. 4440 konto 4440 426 247 - husk at anføre dit navn på indbetalingen. Kontingentet opkræves én gang om året ca. 1. oktober.
Der er fast løbetræning hver tirsdag og torsdag fra kl. 17.00 til ca. 18.00 med start fra Emdrupparkens Idrætsanlæg på Nøkkerosevej, hvor der også er bade- og omklædningsfaciliteter for medlemmerne.
De faste ruter i Utterslev mose er på: 4 km, 6 km, 8 km og 11 km. Se kort over [ mosen ]
Der løbes i hold ad forskellige ruter og distancer i et aftalt tempo. Vi løber hele året. Både sommer og vinter, i sol, regn og sne. Vi deltager i mange forskellige løb. F. eks. DLH 5x5 km stafetløbet og Eremitageløbet, men også i hel- og halvmaraton.
Der er også power-walk- og stavgangstræning hver tirsdag fra kl. 17.30. Ben Hur råder over et antal stave til udlån. Gang-holdet træner også hele året i al slags vejr - vi går rundt i Utterslev mose eller rundt om Gentofte sø. Specielle længere ture i weekenden f.eks. Furesøen rundt aftales i løbet af året
De aktive atletikmedlemmer deltager i veteranholdkampe, veteranmesterskaber nationalt/internationalt og Ben Hur arrangerer hvert år i september 15-kamp på Østerbro Stadion.
Som medlem af Ben Hur kan du også deltage i træningskurser og få adgang til landets idrætsklinikker, hvis du skulle få brug for det.
I vinterhalvåret har vi gymnastik hver onsdag fra kl. 18.00 til 19.30 på Holbergskolen. Gymnastikken ledes af en dygtig instruktør og er inkluderet i kontingentet. .
Ben Hur afholder en årlig Jægersprislejr. Alle medlemmer og deres familie er velkomne på KFUM´s lejr ved Jægerspris. Lejren afholdes i maj/juni måned. Herunder ses fotos fra lejren og fiskerlejet en tidlig forårsmorgen.
Ben Hur
Nøkkerosevej 23
2400 København NV
Den faste løbetræning foregår hver tirsdag og torsdag fra kl. 17.00 til ca. 18.00
Power-walk og stavgangtræning hver tirsdag fra kl. 17.00
I vinterhalvåret er der gymnastik på Holbergskolen hver onsdag kl. 18-20.
Herunder fotos fra lejrlivet i Jægerspris